Kompetencer
Hos Cirkulært byggeri har vi store erfaringer med at agere total- og hovedentreprenøre på nybyggeri og større renoveringsprojekter. Med en solid erfaring inden for projektering, planlægning og byggestyring varetager vi hele processen – fra de første skitser til det færdige byggeri.
Vi koordinerer alle faggrupper og fungere samtidigt som udførende tømrerentreprenør. Ved renoveringer hjælper vi dig med at finde de rette løsninger og materialer, så resultatet både er holdbart, æstetisk og tilpasset bygningens konstruktion. Vi rådgiver altid på baggrund af faglighed, erfaring og forståelse for miljørigtige valg, der giver mening.
Vi bygger i træ
Vores kernekompentencer er træbyggerier med fokus på biogene materialer. Vi er specialister i projektering od udførelse indenfor byggeri i træelementer med diffisionsåbne konstruktioner med tilhørende organsike byggematerialer såsom træfiber- og papiruldsisolering.
LCA-analyser og rådgivning til dit nye hus
Hos Cirkulært Byggeri går vi rigtig meget op i at bygge så bæredygtigt som muligt. Derfor har vi også rigtig god erfaring med udarbejdelse af LCA (Livscyklusvurdering) på nybyg.
Hele den grundlæggende idé bag LCA er at man laver en miljøvurdering af hele byggeriets levetid, hvor alt det der sker igennem hele byggeriets livscyklus indgår. På denne måde har man alle bygningens miljøpåvirkninger såsom materialeudvinding, brugte ressourcer på produktion, transport, holdbarhed/levetid, vedligeholdelse, bortskaffelse mm. tænkt med i regnskabet.
På denne måde tegnes et helt klart billede af produktets påvirkning på vores miljø og det er netop her at tankegangen omkring LCA adskiller sig fra den traditionelle tilgang til brugen af materialer i den danske byggebranche.
Energioptimering
Det kan blive dyrt ikke at bygge så klogt som muligt, når energipriserne er så høje. Samtidig er det også godt for klimaet at man allerede i projektering af byggeriet tænker energioptimering ind i jeres bolig eller erhverv. Dette gør vi ved at gennemtænke konstruktionerne og materialesammensætningen, samtidig med blandt andet at implementere ventilationsvinduer og en højeffektiv udsugsvarmepumpe som sammen hjælpes ad til at udnytte den varme luft i din bolig til at genere ny varme og varmt brugsvand. Bare ved sådan et system kan du spare helt op til 25% energi på dit varme- og kølebehov.
Vil du vide mere?
At skulle til at bygge nyt eller det at bevæge sig ud i en større renovering, kan hurtigt blive meget overvældende. Du skal være meget velkommen til at ringe til os for en helt uforpligtende samtale.
Vi hjælper dig meget gerne!